Lejebetingelser

 

Ejer:

Ejendomsselskabet af 15. maj 1895 ApS

Udlejer:

Benalcoast Properties, v/Lidia Ocon Garcia, Camino de la Vinuele, 15, casa 2.,

29639 Benalmadena pueblo, Malaga

Telefon +34685 856846

Udlejningsperiode:

Lørdag til lørdag.

Indflytning lørdag efter kl. 16.00 og fraflytning lørdag kl. 11:00 (andre tidspunkter skal særskilt aftales; se næste afsnit)

Nøgler:

Udleveres af udlejer. Udlejer skal have besked om, hvornår lejer ankommer. Derfor skal lejer sende en mail til udlejer med navn, ugenummer, flyselskab, flynummer samt mobilnummer hvor lejer kan kontaktes. Mail til udlejer er: benalcoastproperties@gmail.com.

Registrering:

De Andalusiske myndigheder har indført nye regler for lejere af lejligheder. Alle skal nu registreres i lighed med leje af et hotelværelse. Dette indebærer, at alle personer som er fyldt 16 år skal vise sit pas til udlejer, som derefter sørger for registreringen hos myndighederne.

For at spare jeres tid ved ankomst til lejligheden anmoder vi jer om, samtidig med besked til udlejer om ankomst tidspunkt m.v. , at sende kopi af jeres pas, billedsiden, på samtlige personer over 16 år. Vi opfordrer til, at denne mail krypteres efter gældende GDPR-regler.

Udlejer vil så have dokumentet klar til underskrift når I ankommer. Samtidig vil udlejer bede om et depositum på 300 euro, der reserveres på lejers kreditkort (alle gængse kreditkort kan anvendes). Det reserverede depositum slettes, når det ved fraflytning er konstateret, at der ikke er forhold, der kan begrunde, at lejer skal afholde udgifter. De forhold, der kan begrunde lejers betaling er særligt (men ikke udtømmende):

  1. Ødelagt eller bortkommet inventar (ikke en enkelt smadret glas), herunder manglende håndklæder (50 euro).
  2. Rensning af sofa og hynder (150 euro), hvilket særligt kan blive nødvendigt, hvis man sidder/ligger med solcreme/-olier (så brug håndklæder også på brikse på terrassen).
  3. Beskadigelser af lejligheden.

Udlejningspris lejligheden:

Lejligheden er sat til salg og kan derfor ikke lejes mere.
Lejligheden må maksimalt anvendes af 6 personer inkl. børn.

2 voksne plus børn under 18 år kr. 5.750,00 pr. påbegyndt uge.

3 – 4 voksne plus børn under 18 år kr. 7.750,00 pr. påbegyndt uge.

5 – 6 voksne kr. 8.750,00 pr. påbegyndt uge.

Fra og med uge 44-2022 til og med uge 13-2023 samt fra og med uge 45-2023 til og med uge 13-2024 er udlejningsprisen :

2 voksne plus børn under 18 år kr. 3.750,00 pr. påbegyndt uge

3-4 voksne plus børn under 18 år kr. 5.750,00 pr. påbegyndt uge

5-6 voksne kr. 6.750,00 pr. påbegyndt uge

Lejen er inklusiv el, vand, varme, sengelinned, håndklæder og rengøring.

Rengøring og skift af sengelinned samt håndklæder sker hver lørdag i tidsrummet 11:00 til 16:00, undtagen, hvis en spansk helligdag falder på en lørdag. Her vil rengøringen blive den efterfølgende arbejdsdag. Ved ankomst udleveres sengelinned og håndklæder til det antal personer, der er booket til. Lejlighedens vaskemaskine og tørretumbler kan frit anvendes i løbet af ugen, hvis det udleverede trænger til at blive vasket. Håndklæder må ikke tages med på stranden eller anvendes ved poolen, så medbring (eller køb) et badehåndklæde til de formål.

Udlejningspris bil:

Som lejer har man også mulighed for at leje selskabets bil. Bilen holder på lejlighedens parkeringsplads nr. 8.

Pris for leje af bil er kr. 1.000,00 om ugen inkl. forsikring ekskl. forbrug. Der er ingen kilometerbegrænsning.

VIGTIGT: Personer under 25 år må under ingen omstændigheder leje eller føre bilen af forsikringsmæssige grunde.

Ved aflevering af bilen skal benzintanken være fyldt op.

Opstår der problemer med bilen kontaktes udlejer, Benalcoast Properties, for nærmere instruks.

Nøgle til bil og parkeringslås:

Udleveres af udlejer ved ankomst, sammen med fjernbetjening til parkeringslåsen. Sidder i nøglebundtet. Husk at aktivere låsen, når du forlader parkeringspladsen, ellers risikerer du at pladsen er taget. Det er også en rigtig god ide at deaktivere låsen, inden du kører ind på parkeringspladsen.

NB! Ekstra lejet bil (eller gæsters bil) må under ingen omstændigheder parkeres på andre pladser på “øen” indenfor gitterporten. Der henvises til omkringliggende offentlige parkeringspladser.

Internet:

Der er trådløst internet. Koden bliver tilsendt via mail sammen med bekræftelse på lejeperioden. Der er TV på begge etager. Der er desværre nu kun mulighed for at se tv ved at streame via chromecast.

Rygning:

Det er ikke tilladt at ryge i lejligheden. Overtrædelse vil medføre en ekstraregning på Euro 2.000,00, og man vil efterfølgende ikke få mulighed for at leje lejligheden.

Husdyr:

Det er ikke tilladt at medbringe eller have nogen form for husdyr i lejligheden.

Bestilling:

Bestilling foretages på www.casanova1895.dk. Brugernavn og adgangskode får du ved at sende en mail til leje@casanova1895.dk.

Når du har reserveret får du en bekræftelse på mail, udskrevet af systemet. Hvis du ikke har modtaget din bekræftelse inden for et minut, beder vi dig venligst om at kontrollere din spam, specielt hvis du har en gmail.

Opstår der problemer med bestillingen kan du sende en mail til leje@casanova1895.dk, eller ringe på +4553727209.

Der kan  bestilles for 2023. Bestillinger til 2024 kan først foretages fra den 1. oktober 2023.

Betaling:

Senest 14 dage efter bestilling af lejeperiode, herunder eventuel billeje, betales á conto 50% af det lejede beløb.

Á conto betalingen er samtidig bekræftelse på, at lejer accepterer nærværende lejebetingelser samt nedennævnte husorden.

Senest 2 måneder før lejeperiodens start indbetales de resterende 50%.

Alle betalinger indbetales til Nykredit reg.nr. 5470 kontonummer 0001325187. Husk at opgive navn og lejeuge/r ved indbetalingerne

Afbestilling:

Ved afbestilling senest 60 dage før lejeperiodens refunderes eventuelt indbetalt restbeløb (50 %). Det indbetalte á conto beløb (50%) refunderes ikke.

Ved afbestilling senere end 60 dage før dog senest 21 dage før lejeperiodens start refunderes 30% af  lejens pris fratrukket á contobeløbet.

Ved afbestilling senere end 21 dage før lejeperiodens start har lejer ikke ret til refusion.

Udlejer vil i alle tilfælde af afbestilling søge lejligheden genudlejet. Sker det refunderes den fulde lejepris med fradrag af et administrationsgebyr på 500 kr. pr. uge.

Eventuel afbestilling sker ved at sende en mail til: leje@casanova1895.dksom foranlediger meddelelse til udlejer.

Det anbefales, at lejer tegner en afbestillingsforsikring hos eget forsikringsselskab.

Husorden:

Du bedes venligst klikke på ordet “Husorden” for at få vist indholdet.

Senest opdateret september 2023.